Program / Sommerprogrammet 2013

Sommerprogrammet 2013

En gang om måneden arrangerer Leif spisning ude forskellige spændende steder.

Dato og tidspunkt vil fremgå af spontan mail.

***

Merete skal ned og gå på Caminoen i september. Jeg starter med en storbyferie i Madrid. Håber der er nogle der har lyst til at gøre mig selskab enten i Madrid eller på Caminoen er de meget velkommen. Jeg har en enkelt billet til Madrid den 28 aug., men har undersøgt hvad en returbillet koster cph-Madrid 28/8 m/sas kl 625 koster 769 kr. Madrid-cph evt 2/9 m/sas kl. 1310 757kr. Det er de billigste dage. Hotel el. hostel kan vi booke sammen. Kontakt snarest Merete på tlf. xxx

***

TORSDAG d. 16 MAJ KL. 17: AFTENCYKELTUR LANGS VESTVOLDEN

Vi mødes udenfor Nordhavn station kl. 17. Og cykler til Utterslev mose og derfra videre ad grønne stier langs Vestvolden. Ca. 2 timers cykeltur. Vi ender inde omkring Islands brygge. Mulighed for at stige af undervejs og tage tog hjem. Hvis der er stemning for det slutter vi med at spise sammen et eller andet sted. Aflyses i tilfælde af regn.

Tilmelding til Tine senest den 14. 5.

 

LØRDAG D. 18. MAJ: PINSEFROKOST PÅ SANS SOUCI.

Leif står for dette arrangement, som allerede er fuldt booket.

 

LØRDAG D. 25. MAJ KL. 13: ØLFESTIVAL

Der afholdes atter ølfestival i København, arrangeret af Danske Ølentusiaster. Mix-Double har før været blandt deltagerne og smagt på de gyldne dråber. Festivalen afholdes i dele af den gamle tappehal på Carlsberg, TAP1, Ny Carlsbergvej 91, over tre dage i slutningen af maj.

Forsalget til ølfestivalen er allerede gået i gang og sker via Billetnet.

Der udbydes to typer entrébilletter.

• KUN i forsalg: Entrébillet til kr. 200,00 for entré inkl. smageglas, FestivalGuide og 10 smagsprøver.

• Forsalg og i døren: Entrébillet til kr. 100,00 for entré inkl. smageglas og FestivalGuide.

Prisen på køb af ekstra poletter er kr. 12,00 og disse kan købes på Ølfestivalen.

Ubrugte poletter refunderes ikke, men kan bruges på Ølfestivalen næste år.

Jeg har besluttet mig for at deltage lørdag den 25. maj fra kl. 13:00. Har du samme ide eller skulle du få den undervejs er du velkommen til at kontakte mig på tlf. xxx

 

SØNDAG D. 26. MAJ KL. 13: ARKEN, ISHØJ

Særudstilling med Carl-Henning Pedersen i anledning af 100 året for hans fødsel.

Der vil også være mulighed for en tur i de dejlige omgivelser.

Mødested: Arken, foran indgangen

Pris: kr. 95.00

Tilmeldingsfrist: 23. maj kl. 20.00

Jens telf. xxx

 

LØRDAG D. 1. JUNI KL. 14: FROKOST PÅ ”LA PETANNQUE”

Fokus på Frankrig. Jeg foreslår en frokost på Restaurant-Créperie ”La Pétannque” Rømersgade 9, 1362 Kbh K. Hvis vejret er godt kan vi mødes 1 time før og gå en tur.

Max. antal deltagere: 8 personer

Tilmelding til Janina senest torsdag d. 30. maj kl. 20 til xxx

 

SØNDAG D. 2. JUNI: FRILANDSMUSEET

Anne-Mone vil gerne på Frilandsmuseet. Vi tager vores madpakker og drikkevarer med

og spiser derude. Vi mødes på Nørreport kl. 12.00 ved bus 184S. Der er gratis indgang. Man kan også køre i hestevogn på området. Det koster 20 kr. I tilfælde af heldags regn aflyses turen, men så kan vi evt. gå i biografen, hvis der er stemning for det.

Tilmelding til Anne-Mone

 

LØRDAG D. 8. JUNI KL. 12.30: BESØG PÅ DANSK JØDISK MUSEUM

- som er en arkitektonisk perle med en bred fortælling om jødisk liv i Danmark igennem 400 år. (http://jewmus.dk/dansk-joedisk-museum).Museet er tegnet af Daniel Libeskind som i Danmark nok er mest kendt for at have tegnet Det jødiske Museum i Berlin. Udstillingen i København er blevet til i tæt dialog med Daniel Libeskinds museumsarkitektur – den er i ét rum, hvis rummelighed udforskes der. Et andet rum er det danske, og et tredje er det jødiske. Efter vi - på egen hånd - har set udstillingen finder vi sted hvor vi kan nyde en forfriskning sammen.

Hvor: Proviantpassagen 6, 1218 København K. Pris. 50 kr. (40 hvis vi kan samle en gruppe på 15). Tilmelding xxx

 

LØRDAG-SØNDAG D. 15.-16. JUNI: ARBEJDSWEEKEND I SOMMERHUS

Jeg har brug for lidt hjælp i mit sommerhus med hækkeklipning, maling af vinduer og andet. Vi kombinerer det med sommerhushygge. Du hjælper nogle timer og jeg sørger for mad, drikke og overnatning samt for, at der også er tid til hygge, ture på stranden m.v. Kontakt Tine for nærmere information. Max 6. Personer.

Tilmelding senest 7. juni til Tine

 

SØNDAG D. 16. JUNI KL. 15: LÆSEKLUB INTRO

Hermed inviterer jeg dig til en læseklub, hvor vi vil diskutere romaner.

Vi mødes hos mig denne aften og finder ud af hvad vi har lyst til at gå

i gang med. Max. 7 deltagere.

Send en mail til xxx

 

LØRDAG-MANDAG D. 22.-24. JUNI: SOMMERHUSWEEKEND OG SCT. HANS AFTEN.

Vi tager op i Tines sommerhus ved Vejby strand (lige ved nedgang til trappe til strand) lørdag den 22. Juni. Sommerhushygge samt Sct. Hans aften søndag den 23. Juni. Alt på sammenskudsbasis. Max plads til 5-6 overnattende. Også muligt at tage tog hjem søndag aften. Du medbringer selv sengelinned og håndklæde. Vi tager hjem mandag morgen. Mere info kontakt Tine. Tilmelding senest den 14. juni Tine

 

ONSDAG D. 26. JUNI KL. 17: AFTENCYKELTUR.

Jytte planlægger en tur, evt. afsluttende med cafebesøg og sender en spontanmail.

 

LØRDAG D. 29. JUNI KL. 12.30: FROKOST I NYHAVNS FÆRGEKRO

Vi mødes til frokost - kan varmt anbefale buffeten med mange slags sild. Er man ikke til sild, har restauranten et alsidigt spisekort med smørrebrød og lune retter.

Nyhavn 5, 1051 København K - max 10 personer

Tilmeldingsfrist: 20. juni

E-mail: xxx

 

FREDAG D. 5. JULI: JAZZ FESTIVAL.

Tine vil ud og høre jazz fredag aften, når jazz festivalen starter. Mere information følger senere pr. spontanmail.

 

FREDAG D. 12. JULI: JAZZ FESTIVAL

Jytte vil også ud og høre jazz og nyde stemningen i byen. Sender mere info senere.

 

LØRDAG D. 13. JULI KL. 13: SOMMERKUNSTMARKED

hos Merete.

bus 33 fra Rådhuspladsen

Jeg laver lidt deller og kartoffelsalat, du kan købe øl/vand billigt

der vil også være kaffe/the og kage. Max deltagere: 25

tilmelding senest 8/7 til Merete

 

LØRDAG D. 20. JULI KL. 18.30: TAPAS

Tapas Restaurant i Victoriegade. Bestiller bord til 8 personer.

Tilmelding til Anne-Mone

 

SØNDAG 21. JULI: BRUNCH MED BENTE

Så skal vi atter mødes over en dejlig brunch og skulle I der deltager have gode forslag til hvad vi kunne foretage os bagefter, så modtages disse med glæde.

Jeg udsender spontanmail om tid og sted når vi nærmer os.

Hvis vejret er mindre godt kan vi gå på nationalmuseet til udstilling om vikingerne (gratis adgang.)

 

ONSDAG D. 24. JULI KL. 17: AFTENCYKELTUR

Vi skal ud og cykle igen og evt. spise lidt mad et godt sted. Jytte sender nærmere besked.

 

LØRDAG D. 27. JULI: KUNSTMARKED I LISELEJE

Henvendelse til Merete

 

SØNDAG D. 28. JULI KL. 13: FINN JUELS HUS.

Turen går til Ordrupgaard, Vilvordevej 110 i Charlottenlund. Vi skal se

Finn Juels hus, hvor han har designet hus, møbler, kopper og gardiner.

Hvis der er interesse for det tager vi en runde på museet bagefter -

udstilling kendes ikke endnu - men mon ikke også der bliver tid til

kaffe og kage i cafeen.

Vi mødes kl. 13 ved indgangen til museet. Der går S-tog fra hovedbanen

kl. 12.29, linje C mod Klampenborg med ankomst 12.49. Fra Klampenborg

St. går bus 388 mod Lyngby St. 12.53 og ca. tre minutter senere står du

af ved Vilvordevej, Ordrupgaard.

Entre til museum og hus: 95,00. Måske er der rabat via Politiken plus.

Send en mail til xxx

 

FREDAG – SØNDAG D. 2.-4. AUGUST: CYKELTUR I VESTSJÆLLAND

Vi starter fredag over frokost, ca. Kl. 13. Tager cyklerne med toget til Næstved og cykler ca. 30 km. til Kongskilde vandrehjem. Lørdag går turen måske videre til Jyderup og søndag måske til Roskilde. Vi overnatter på vandrehjem eller bed and breakfast. Max 50-60 km cykeltur lørdag og søndag. Pris tog t/r samt overnatning og mad undervejs. Kontakt Tine for nærmere information. Tilmelding hurtigst muligt af hensyn til reservation af overnatningssteder.

 

TIRSDAG D. 6. AUGUST KL. 13: BESØG PÅ FRISTADEN CHRISTIANIA

Vi går en tur rundt på Christiania, hvor vi vil besøge Gallopperiet, Kvindesmedien med mere. I Nemoland tager vi et glas vin og nyder den helt anderledes stemning man finder herude. Aflyses i tilfælde af regn.

Mødested: Christianshavns metro

Tilmelding senest 2. august til E-mail: xxx

 

TIRSDAG D. 6. AUGUST KL. 17: FERIEØL PÅ AXELBORG

Min ferie starter og det vil jeg gerne fejre med en øl og evt. spisning bagefter.

Dem der har været på Christiania kan også nå at være med.

Tilmelding til Jytte

 

FREDAG D. 16. AUGUST: VINBARTUR.

Tine vil på vinbartur. Nærmere information følger på spontanmail senere. Tilmelding til Tine senest den 11. August.

 

SØNDAG 18. AUGUST: BRUNCH MED BENTE

Jeg finder stedet, tiden og fremsender mail om tilmelding

Hvad dagen skal byde på når vi har spist er helt op til I der kommer.

 

ONSDAG D. 28. AUGUST: REJSE TIL MADRID.

Se forrest i programmet.

 

FREDAG D. 6. SEPTEMBER KL. 18.30-1.30: SINGLEFEST I BAGHUSET BALLERUP. St. Jacobsvej 1, Ballerup (3 min. fra S-tog og HT-busser).

Velkomstdrink, kinesisk buffet mm. 249 kr.

Inciterende glad dansemusik fra 70-80-90`erne. Hyggelig bar med velassorteret sortiment til en billig penge, i intime omgivelser med dansegulv, der indbyder til spræl. Ifør dig partyhumøret og tilmeld dig på xxx senest d. 3/9. (Max 120 deltagere).

 

SØNDAG D. 8. SEPTEMBER KL. 16: PLANLÆGNINGSMØDE. Bestyrelsen sender indbydelse senere med info om hvor mødet holdes.

 

LØRDAG D. 14. SEPTEMBER KL. 17: FÆLLES MADLAVNING.

Vi laver mad sammen, og nyder den efterfølgende.

Jeg sammensætter en menu med 3 retter. I indbetaler 100 kr. til indkøb, som jeg handler for. Medbring egne drikkevarer på dagen.

Mødested: xxx

Max 8 personer

Tilmelding senest 6. september til Jane

 

LØRDAG D. 12. OKTOBER: EFTERÅRSFEST I MIX-DOUBLE.

Festudvalget sender nærmere information senere.

 

LØRDAG D. 7. DECEMBER: JULEFROKOST.

Afsæt allerede nu dagen til årets julefrokost. Du vil høre nærmere.

Mix-Double Singleklub