Program / Vinter-forårsprogram 2011-12

Vinter-forårsprogram 2011-12

 
LØRDAG D. 11. FEBRUAR. KL. 11:00: BRUNCH

Kom med til brunch på Cafe Dan Turell i Store Regnegade 3. Hvis man ikke er til brunch, er der rig mulighed for at vælge noget andet fra cafeens menukort (se menukortet på www..cafedanturell.dk).

Jeg vil meget gerne have tilmelding senest torsdag aften den 9.februar  med angivelse af, hvad du er fristet af på menukortet. Hilsen Bjarne.

 

FREDAG D. 17. FEBRUAR KL. 19.00 - 21.00: KONCERT

Bartók: Sonate for 2 klaverer og slagtøj, Saint-Saens: Variationer over et tema af Beethoven opus 35 for to klaverer.(Fri entré), Studiescenen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C. Medvirkende: Anne Øland og Søren Rastogi, klaver, samt Henrik Larsen og Anders Lynghøj, slagtøj.

Ingen deltagerbegrænsninger.

Tilmelding senest 2 dage før arrangementet.

 

LØRDAG D. 18. FEBRUAR KL. 18: ØLSMAGNING

Max. 12 deltagere. Pris: 100-150 kr. samt en lækker ret til fælles buffet.

Mix-doubles traditionelle ølsmagning finder i år sted lørdag den 18. februar 2012 kl. 18 hos Tine Holbergsgade 15, 2.th. 1057 København K.

Medbring en lækker ret til den fælles buffet (giv besked om, hvad du påtænker at medbringe ved tilmelding), godt humør samt ca. 100-150 kr. til øl. Den præcise pris opgøres på selve aftenen. Peter og Tine sørger for indkøb af øl til smagningen.

Tilmelding til Tine på e-mail hurtigst muligt og senest den 17. februar kl. 18.

 

LØRDAG D. 25. FEBRUAR KL. 18: FEST

Så løber årets første fest af stabelen i beboerlokalerne Frederikssundsvej 118A 2700 Brønshøj.

Vi tilstræber ligelig fordeling af mænd og kvinder og alle hjælpes ad i løbet af aftenen.

Tag din yndlingsmusik eller et underholdende indslag med.

Pris: 175 kr. medbring drikkevarer til eget forbrug

Tilmelding til Ulla senest d. 17. februar.

 

TORSDAG D. 1. MARTS KL. 16.30: OPLÆSNING FRA "HR. MOZART VÅGNER OP"

Forfatteren Eva Baronsky læser op af sin roman ”Herr Mozart wacht auf”, mens oversætteren Jacob Jonia supplerer med uddrag fra den danske udgave, der netop er udkommet på dansk på forlaget Hovedland. De sekunderes af Mogens Fangel Damm på cembalo og Laura Secco på gambe.

Sted: Hovedbiblioteket, Krystalgade 15, 1172 København K

Entré: Gratis

Tilmelding til Henrik senest 28. februar

 

SENEST D. 1. MARTS: DANSEFORESTILLING

Huset er ikke åbnet endnu, programmet ikke offentliggjort. Alligevel vil jeg gerne se en forestilling i det nye dansehus i maj. Er du interesseret. Vi køber billetter i begyndelsen af marts. Henvendelse senest 1. marts.

 

LØRDAG D. 3. MARTS: SPISNING

Anne-Mone vil ud at spise og vender tilbage med yderligere informationer.

 

TIRSDAG D. 6. MARTS: INTRO-AFTEN FOR NYE MEDLEMMER

Som tidligere inviteres nye medlemmer til en hyggelig aften med nuværende medlemmer hvor foreningen præsenteres nærmere, og spørgsmål besvares.

Hvis I har en ven/veninde som overvejer at blive medlem er pgl. meget velkommen.

Foreningen serverer som altid en sandwich, en øl / glas vin.

Nærmere om tilmelding sendes i mail når tiden nærmer sig.

På gensyn: Bente

 

FREDAG D. 9. MARTS: SPISNING KL.19.00

Kirsten vender tilbage ang. spisested. Sidste tilmelding 7. marts.

 

SØNDAG D. 11. MARTS KL. 15.00 - 17.30: KONCERT

Concerto Copenhagen "Vive la différence" (barokmusik) under ledelse af oboisten Alfredo Bernardini. (Entré 75 kr.)

Christianskirken, Chr. X Allé 120, 2800 Kgs. Lyngby.

Ingen deltagerbegrænsninger.

BEMÆRK: Arrangementet gennemføres uden "tovholder"

 

 

LØRDAG D. 17. MARTS KL. 15.00: DEN FRIE FORÅRSUDSTILLING 2012

"Det er en stor glæde for 98. gang at kunne fylde J.F. Willumsens smukke, fredede udstillingsbygning med nye værker af sammenslutningens kunstnere - i år også med gæsteudstillerne Vinyl -terror & -horror.
Traditionen tro vil de deltagende kunstnere præsentere publikum for en bred vifte af samtidskunst."
Entré: 45 kr.
Ingen deltagerbegrænsninger.
Tilmelding til H senest 2 dage før arrangementet.

 

LØRDAG D. 17. MARTS. KL. 18: MADLAVNING OG MIDDAG

Vi laver i fællesskab mad sammen og hygger os derefter med at spise den. Jeg sørger for at planlægge menu samt handle ind til en forhåbentlig lækker 3-retters menu. Du betaler 100 kr. for maden og medbringer selv drikkevarer til eget forbrug, godt humør samt hygge og arbejdskraft til madlavningen og den efterfølgende spisning. Ligelig fordeling af mænd og kvinder tilstræbes. Max. 8. personer i alt.

Kontakt mig venligst hurtigst muligt på mail. Hilsen Bjarne.

 

SØNDAG D. 18. MARTS KL. 15.30 - 17.30: KONCERT

Kammerkoret Musica "Den åndelige sang" - a capella påskekoncert. Dirigent: Filipe Carvalheiro. (Entré: 0 - 75 kr.)

Christianskirken, Chr. X Allé 120, 2800 Kgs. Lyngby.

Ingen deltagerbegrænsninger.

Tilmelding senest 2 dage før arrangementet.

 

TIRSDAG D. 20. MARTS: BIOGRAFTUR

Peter vil i biografen. Du hører mere, når tiden nærmer sig.

 

SØNDAG D. 25. MARTS KL. 11: VANDRETUR FRA ISLANDS BRYGGE TIL VESTAMAGER STATION

Vi mødes ved Islands Brygge Metrostation kl. 11 og ned til Islands Brygge og videre ud ad bryggen, forbi Nokken og langs vandet ud til Avedørebroen og Vestamager. Her drejer vi af og vandrer gennem Vestamager til Vestamager Metrostation, hvorfra vi tager metroen tilbage til Islands Brygge, hvor vi eventuelt slutter med en kop kaffe eller andet. I alt ca. 12 km.. Medbring varmt tøj, gode vandresko/støvler og lidt mad og drikke. Aflyses i tilfælde af regn.

Tilmelding til Tine på e-mail senest dagen før.

 

ONSDAG D. 28. MARTS 2012 KL. 19.00 - 21.00: ORGELKONCERT

Organist Mads Damlund opfører Bachs samlede orgelværker gennem hele 2012. 5. koncert. (Fri entré).

Jægersborg Kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte. Ingen deltagerbegrænsninger.

Tilmelding senest 2 dage før arrangementet.

 

LØRDAG D. 31. MARTS: CYKELTUR

Håber på forår i luften til en frisk cykeltur. Jytte vender tilbage med yderligere oplysninger.

 

SØNDAG D. 1. APRIL KL. 15.30 - 17.30: KORKONCERT

Kammerkoret Audite "Maria-sange" af bl.a. Arvo Pärt, Francis Poulenc, Javier Busto, Hans Leo Hassler og Edvard Grieg. (Fri entré).

Dirigent: Beate Willma.

Højdevangskirken, Irlandsvej 45, København S.

Ingen deltagerbegrænsninger.

Tilmelding senest 2 dage før arrangementet.

 

TORSDAG D. 5. APRIL KL. 13: PÅSKEFROKOST

Denne Skærtorsdag afholdes årets påskefrokost, hvor hver især bidrager med en ret til den fælles buffet. Ulla og Jytte vender tilbage med yderligere informationer, når tiden nærmer sig.

 

LØRDAG D. 7. APRIL KL. 13: ARKEN

Anne-Mone vil besøge Arken – hun vender tilbage med yderligere oplysninger.

 

FREDAG D. 13. APRIL KL. 19.00 - 21.00: KONCERT

NORDISKE BLÆSERKVINTETTER. Afslutningskoncert på nordisk kursus for blæsere. (Fri entré)

Studiescenen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C. Med studerende fra Kungliga Musikhögskolan. Stockholm, Norges Musikkhøgskole Oslo og DKDM. Musikalsk ledelse: Hans Christian Bræin, Tobias Caron og Max Artved. Ingen deltagerbegrænsninger.

Tilmelding senest 2 dage før arrangementet.

 

SØNDAG D. 15. APRIL: ARBEJDERMUSEET

Et besøg på museet og frokost i den tilhørende café. Anne-Mone vender tilbage.

 

LØRDAG 21. APRIL: BRUNCH

Denne gang spiser vi på café hovedtelegrafen i Købmagergade. Udsigten fra caféen er fantastisk. Herefter besøger vi Post- og Telegrafmuseet. Det er gratis.

Lørdage serveres brunch-tallerken til kr. 129,- drikkevarer tilkøbes. (Søndage buffet til kr. 159,- drikkevarer tilkøbes).

Pladsreservation nødvendigt, og man kan blive der i 2 timer.

Jeg sender en mail vedr. tilmelding når tiden nærmer sig.

På gensyn: Bente

 

SØNDAG D. 22. APRIL: BIOGRAFEN

Annie sender oplysninger om film og sted, når vi nærmer os.

 

LØRDAG-SØNDAG D. 28.-29. APRIL: CYKELTUR I NORDSJÆLLAND

Vi mødes på Hillerød Station og cykler ad smuk rute langs Pøleåen op til Vejby Strand (ca. 28 km.) til Tines sommerhus. Afhængig af tid og lyst mulighed for yderligere cykling eller gåtur langs strand eksempelvis til Tisvilde. Vi hygger os, køber ind og laver mad i fællesskab. Mulighed for overnatning (med sengeplads) til op til 5 personer (flere hvis I selv medbringer liggeunderlag og sovepose). Medbring selv sengelinned og håndklæde. Søndag cykler vi ad anden vej tilbage til Hillerød Station eller eventuelt længere. Det er muligt også kun at deltage enten lørdag eller søndag. Cyklen kan tages med i lokalbanen fra Hillerød til Vejby St. (ligger ca. 4 km. fra sommerhuset) eller omvendt.

Tilmelding til Tine på e-mail senest den 21. april. Giv ved tilmelding besked om, hvorvidt du gerne vil overnatte eller kun deltage en af dagene.

 

SØNDAG D. 6. MAJ: KONGELIG GALLA

Vi mødes kl. 13 ude foran Amalienborgmuseet, Christian den 8.s palæ.

Udstillingen viser et enestående udvalg af Dronning Margrethes smukkeste gallakjoler fra hoffets store fester siden 1960'erne.

Udstillingen viser også det udsøgte håndværk, som kjoleskrædderne mestrer i skabelsen af en gallakjole. De mange flotte kjoler er syet af både danske og franske couture-designere. Pris: 65 kr.

Tilmelding senest lørdag d. 5/5

 

FREDAG D. 11. MAJ: ØLFESTIVAL KØBENHAVN 2012

Der afholdes atter ølfestival i København, arrangeret af Danske Ølentusiaster.

Mix-Double har før været blandt deltagerne og smagt på de gyldne dråber.  Festivalen afholdes i dele af den gamle tappehal på Carlsberg, TAP1, Ny Carlsbergvej 91, over tre dage i slutningen af maj.

Forsalget til ølfestivalen er allerede gået i gang via Billetnet, men det vil også være muligt at købe billetter på stedet. Der udbydes to typer af entrebilletter:

  • 200 kr. for entre inkl. smageglas, FestivalGuide og 10 smagsprøver
  • 100 kr. for entre inkl. Smageglas og FestivalGuide

Prisen på køb af ekstra poletter bliver kr. 10,00 pr. stk og kan købes enkeltvis på Ølfestivalen.

Jeg - Peter G. - har besluttet mig for at deltage fredag den 11. maj fra kl. 17:00. Har du samme ide eller skulle du få den undervejs, er du velkommen til at kontakte mig.

 

SØNDAG D. 13. MAJ KL. 17.30: PLANLÆGNINGSMØDE

Vi skal lægge programmet for de kommende måneder, så mød op! Du hører nærmere.

 

LØRDAG D. 19. MAJ: CYKELTUR

Vi skal til Vestamager – eller Dragør – eller hvad vi nu finder ud af. Med mad og drikke i cykelkurven.

Jytte sender en spontanmail når vi nærmer os.

 

LØRDAG D. 26.- MANDAG D. 28. MAJ: PINSEVANDRETUR PÅ BORNHOLM

Vi tager på vandretur til Bornholm. Vandrer fortrinsvis langs kysten, herunder på gamle kyststier og overnatter på vandrehjem. Vi går kun med dagtursrygsæk. Regn med vandreture på op mod 20 km. pr. dag. Nærmere information følger senere via spontanmail. Prisen forventes at blive på hen imod 1000 – 1200 kr. for transport og overnatning. Hertil skal lægges udgifter til mad.

Kontakt Tine på e-mail hurtigst muligt, hvis du er interesseret.

 

SØNDAG D. 3. JUNI: BRUNCH

Vi mødes igen og spiser brunch, hvis nogen har forslag til hvor vi kunne spise så lad mig det endelig vide.

Hold øje med spontanmailen, når tiden nærmer sig.

 
 
LØRDAG 16. JUNI: SOMMERFEST
Nærmere information følger
Mix-Double Singleklub