|
|
|
Singlelivet - en blog med tips og tanker
Hvorfor er det sværere at finde en kæreste når vi bliver ældre?23-11-2017 Det er overskriften på en af artiklerne i bloggen Mandens Manual. Manden bag, journalisten Ole Grosen, skriver om bloggen:
“Jo mere jeg har oplevet, læst og lært om dynamikken mellem mænd og kvinder, des mere er jeg blevet fascineret og forundret. Det er simpelthen en god historie, en af menneskehedens ældste, og som journalist har jeg lyst til at skrive den.”
Single i banken: Hvad kan du låne som enlig?23-11-2017 Stiller det dig dårligere, at du er single, når du skal låne penge i banken, og hvad stilles der af krav til rådighedsbeløbet til en enlig? Læs, hvad der er afgørende, når du skal låne i Nordea og Danske Bank.
Ene og alene27-11-2016
Frederik Dessau, Ene og alene. (1991, 146 s.) En bog om ensomhed
Forlaget skriver om bogen: De fleste mennesker har behov for at være alene – men de færreste bryder sig om at være helt alene. Og dog bliver der flere og flere enlige. Hver 5. voksne dansker bor ikke sammen med nogen.
At være alene med sig selv kan indebære harmoni og tilfredshed, når man selv har valgt det. At være alene mod sin vilje og føle sig ensom er forbundet med smertelige følelser af tomhed, savn og fortvivlelse.
Ene og alene fortæller med bidrag fra litteraturen om ensomhedens mange ansigter – et stort tema både i den enkeltes liv, i vores samliv med andre og i det moderne samfunds indretning.
Frederik Dessau (f. 1927) er journalist og dramaturg
********
"FORORD Ensomhed. Et sørgeligt emne – som man ikke engang kan sige noget morsomt om. Der er ganske vist nogen der mener, at den har sine lyse sider, men det tror jeg ikke på. Jeg anser ensomhed for at være en af de menneskelige plager vi godt kunne være foruden, og som de færreste kommer udenom i deres liv – tidligt eller sent, forbigående eller vedholdende, før eller senere.
Måske kan man lære at forsone sig med den, men det er der ingen opskrift på, heller ikke i denne bog som indkredser og belyser emnet. Men det kan være, at nogen genfinder træk af deres egen ensomhed i den – og det kan måske være opmuntrende som en bekræftelse på, at man ikke er alene om den.
I kunsten kan vi komme tæt på sandheden om vores liv – i den kan vi opleve hvad vi vidste uden at vide det. Derfor anvendelsen af litterære bidrag i teksten. Og som den engelske forfatter C.H. Lewis siger: „Jeg er nødt til at bruge eksempler fra litteraturen, fordi læseren og jeg bor ikke i samme kvarter. Gjorde vi det, ville det desværre kun være alt for let at skifte dem ud med virkelige eksempler.“
Jeg har lyst til at tilegne bogen de mennesker i mit eget liv, som har gjort det mindre ensomt. Det går nemlig ikke af sig selv – uden dem var det i hvert fald ikke gået." Mageløs på matriklen27-11-2016 Journalisten Ann Mariagers bog, Mageløs på matriklen fra 2013 (161 s.), kan lige nu købes for 30 kr. hos Arnold Busck. Hun skriver selv om bogen:
"At være alene er ikke en undtagelsestilstand, men et rigtigt liv, du skal tage alvorligt. Det tog nogen tid, før det gik op for mig, at man skal indrette sig efter det, og indrette sig godt i et liv som enestående. Når man bor alene, bør det være en pligt at skærpe sin nysgerrighed, vende sig ud mod verden og se, hvad den byder. Nyde at kunne gøre, hvad man vil, når man vil. Ikke, at  det altid er en let gang på jorden, men det er livet i parformation heller ikke."
Singlelivet er hårdest ved mænd05-10-2015 Enlige mænd er mere udsatte for at blive ensomme eller ligefrem dø tidligere end enlige kvinder. Mænd har i højere grad brug for parforholdets intimitet og omsorg.
Singlelivet er ikke altid det fede liv05-10-2015  Det er ikke altid, at singlelivet leves i overhalingsbanen med et spændende karrierejob og et forrygende selskabsliv på storbyens in-steder, som vi kender det fra tv-serierne. Faktisk langtfra.
Seniorforsker Kirsten Gram-Hansen har forsket i aleneboendes boligbehov.
Singlelivet koster mindst 20.000 kr. om året26-04-2015 På baggrund af data fra Danmarks Statistik har Politiken beregnet, at det er 10 procent dyrere at være single, end hvis du bor i et parforhold.
Bladet Bolius har imidlertid beregnet forskellen som 45.000 kr. om året.
Skal det være "os to" eller "dig og mig"?30-03-2015 Flere danskere afprøver i dag åbne parforhold, men der er langt fra 1968ernes idealer om fri, uhæmmet kærlighed som del af et politisk projekt til det moderne åbne forhold, der i høj grad baseres på regler og aftaler.
<
1
2
3
4
5
6
>
|
|
|
|
|